Hvorfor OPSAK?

Man kan med rette spørge sig selv, hvorfor stifte en forening i Odense i år 2013 i Pir Sultan Abdals navn – en digter forlkesanger og oprører, der har levet i Anatolien, langt væk fra Danmark, for flere hundrede år siden?

Men Pir Sultan Abdals digte med modstand mod undertrykkelse og budskab om retfærdighed, lighed og kærlighed lever i bedste velgående og har ikke mistet deres aktualitet selv efter flere århundrede efter hans død.

Disse værdier udgør en vigtig del af den kulturelle bagage hos OPSAK’s medlemmer, der primært – men ikke udelukkende – er indvandrere og efterkommere af indvandrere fra Anatolien.

I vores søgen efter fælles værdier og svar på de udfordringer vi står over for når det gælder et mangfoldigt og et multietnisk samfund i en globaliseret verden, var det derfor helt naturligt at tage udgangspunkt i Pir Sultan Abdal og hans universelle budskaber om rummelighed, mangfoldighed og modernitet.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.