Støt demokratibevægelsen i Tyrkiet

Støttedemonstrationen til støtte for den demokratiske bevægelse i Tyrkiet.
Lørdag den 8. juni 2013 kl. 12 på Rådhuspladsen i Odense

Inden for de seneste dage har vi været vidner til massive protester imod den enerådige AKP-regering i Tyrkiet. Det hele startede med at en gruppe unge slog telte op og holdt døgnvagt i Gezi parken, et grønt område midt i Istanbul, for at protestere imod regeringens beslutning om at rydde det grønne område med henblik på at bygge stort indkøbscenter, en måske med mere på området.

En morgen mødtes disse syngende unge med overdreven og brutal magt, hvor politiet rykkede ind med pansrede vogne og satte ild til deres telte inklusiv deres personlige ejendele og prøvede at drive dem ud af pladsen med tåregas og vandkanoner.

Fra dette tidspunkt ændrede situationen sig fuldstændig. Fra at være en protest fra en mindre gruppe imod rydning af Gezi parken i Istanbul har demonstrationerne hurtigt spredt sig til hele Tyrkiet med krav om demokrati og frihed AKP regeringens afgang. På trods af den manglende dækning fra de AKP kontrollerede medier i Tyrkiet er begivenhederne kommet langt ud over landets grænser og flere støttedemonstrationer er blevet afholdt i Europa og USA.

En hel ny generation af demonstranter på tværs faglige og politiske skel har samlet sig og holdt stand i alle større byer i Tyrkiet. AKP-regeringens enevældige dominans i det offentlige rum, hvor alt fra borgernes religiøse overbevisning til deres livsstil og påklædning blev dikteret, er blevet brudt for første gang igennem mere end 10 års regeringsperiode.

Den Tyrkiske Republik har igennem 90 års eksistens været skueplads for mange voldelige sammenstød, henrettelser, lange periode med militærjunta, polarisering og guerillakrig.

Men det er første gang at vi ser denne form for fredelig massebevægelse, der ikke er styret af en bestemt politisk eller etnisk organisation.

Planer om at rydde et grønt område midt i Istanbul var det der på overladen satte det hele i gang. Men under overfladet ligger en ophobet vrede over de seneste årtiers plyndring og undertrykkelse, herunder

  • fornægtelse af den kurdiske befolknings eksistens, drab, krig og konstant udtagelsestilstand i det kurdiske område
  • fornægtelse af alle andre religiøse og kulturelle værdier end den fundamentalistiske hanefi-sunni tolkning af islam som AKP-regeringen repræsenterer, herunder fornægtelse og undertrykkelse af den store alevitiske befolkning
  • nepotisme og plyndring af landets ressourer
  • overgreb mod folks integritet og privatsfære, når det gælder hvor mange børn de skal have, om de må drikke alkohol, hvilket tøj folk skal gå i osv.

Denne fredelige protestform, der kommer fra en bred vifte af borgere i Tyrkiet i politisk, kulturel, socialt og etnisk henseende er ikke set før. Og de sociale medier har haft en betydelig rolle i denne sammenhæng.

Der er bred enighed om at Tyrkiet aldrig bliver den samme efter denne bevægelse, uanset udfaldet af disse protester på kort sigt.

odense_eglem_

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.